Sidevisninger i alt

torsdag den 11. april 2013

Ny ostepresse til mange oste

I dag har jeg taget min nye ostepresse i brug. Min mand har lavet den til mine kurser, hvor vi gerne skal kunne presse 8 oste på én gang.
Den skulle i dag stå sin debutprøve og 24 liter god jerseymælk blev i aftes hentet hos min bondemand.
I morges gik jeg så i gang med at lave Gouda oste. Gouda er en type ost, hvor man efter løbning og skæring af koaglet, fjerner en tredjedel af vallen og eftervarmer ostekornene med, i dette tilfælde 80 gr. varmt vand, indtil der opnåes en temperatur på 37 gr.C

Som det ses på billedet, blev der 4 oste. Den øverste form, er tom med låg på, for at effektivisere pressen.
Jeg har kommet kogte chiliflager i den ene, dild og hvidløg i den anden - mens de to sidste er neutrale.

I morgen tidlig skal ostene tages ud af formen og lægges i saltlage og derefter i modningsskabet til de skal vokses.

Jeg lavede af vallen en ricotta og kogte resten ind til myseost. Og så var der lige et par liter mælk tilovers, det startede jeg op til en friskost, som står og holder sig lun til i morgen, hvor den skal drænes og derefter tilsættes smag.

En aktiv dag og nu ser jeg hen til weekenden 20/21, hvor ostepressen skal med og gøre fyldest på kursus.

2 kommentarer:

  1. Hvor mange kilo presser man en Danbo med?

    SvarSlet
  2. Hvor mange liter mælk har du brugt til den??

    SvarSlet