Sidevisninger i alt

onsdag den 30. oktober 2013

De vacum pakkede oste

Jeg vender mine oste hver mandag, og undersøger de vacum pakkede rigtig nøje. Det er lidt et forsøg, så jeg er spændt på hvordan ostene vil udvikle sig og om de i det hele taget modnes ved denne måde for lagring.

Jeg lavede en danbo i weekenden, den er lavet på traditionel vis for en danbo ost - presset først under valle og siden uden. Osten blev fremstillet af 11 liter jersey gårdmælk og den vejer 2129 gram. Den ser fin ud og den har efterfølgende været i et iskoldt vandbad og et døgn i saltlage.
Nu skal den vendes og tørres og så overvejer jeg, om jeg skal skære den over i to halve og vacum pakke den ene og pensle den anden med osteplast for at se om der bliver forskel på smagen.

Og ellers er jeg blevet vild med at spise skyr til morgen med frugt og müsli, jeg laver den selv ved at piske 3 spsk. købt skyr ud i en liter kold mælk, enten skummet, let eller sød og hælder det på min yoghurt maskine og lader det stå i den i 9 timer. Derefter skal det afkøles i køleskabet til dagen efter og drænes i et osteklæde til den konsistens jeg kan lide....Vupti, nemt og særdeles lækkert. Næste portion skyr laver jeg selvfølgelig med 3 spsk. af min egen produktion.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar