Sidevisninger i alt

lørdag den 22. marts 2014

Market - Making Artisan Cheese at LoveTree Farm



Denne video viser hvordan der laves ost, jeg blev lidt fascineret af faconen på osten og tænkte, det vil jeg da også prøve.
Jeg har en sigte der minder lidt om den de bruger, at lave ostene i. Jeg valgte at lave den som en halvfast ost.

Ingredienser:
10 liter mælk
1 dl. ymer fra Thiese
2½ ml. osteløbe opløst i 50 ml. kogt koldt vand
1 spsk. tørret ramsløg


Ymer og mælk varmes op til ­34grader og hviler under låg i 25 min
Løben tilsættes og blandes med mælken som derefter koagulerer i en halv time.

Når der kan laves et klart snit i ostemælken, er den klar til at skære i 1x1 cm tern, der derefter hviler 10 min.
Der røres meget forsigtigt i ostemassen og der varmes langsomt op til 39 grader. Når den temperatur er nået fiskes ostekornene op i formen med en sigte og ramsløg drysses i og blandes godt rundt.

Som i kan se blev formen godt fuld

Jeg satte sigten på en plastbakke, min mand har boret 4 store huller i, og satte den over vasken, så ostene kan dræne godt af.

Jeg vendte osten efter ca. ½ time og har vendt den nogle gange, så nu ser den sådan her ud.

Den skal dryppe af til i morgen, hvorefter jeg så vil salte den godt, ligesom de gør i videoen og siden lægge den i osteskabet til modning.

Det er sjovt, at der bliver ved at være nye måder jeg kan udfordre mig selv på, men der er jo selvfølgelig også meget langt til jeg har været gennem alle 750 forskellige typer af ost som der findes i hele verden.

Se videoen og prøv selv.

fredag den 14. marts 2014

Den første Manchego

Så er min første Manchego kommet ud af pressen, den er blevet vejet og vejer 6,3 kg.
 Og her er osten ved siden af den form den er lavet i, så kan man måske fornemme lidt om størrelsen
Her ligger osten så i sin saltlage, saltlagen har en mæthed på 15%.
Nu er der så bare den lange ventetid tilbage....

Her er også lige et lille kig ind i osteskabet, hvor mine sjove gedeoste ligger og hygger sig, aldrig før har jeg set lyserøde oste...... Det skyldes, at jeg har kommet klar voks i resten af den røde...



torsdag den 13. marts 2014

Market - The Aging Cave: From Milk to Masterpiece

)

I Danmark tror vi, at mug og skimmel er lig med sygdom og ulykke. Jeg synes denne video er fantastisk, den viser helt tæt på hvordan man modner oste i Wisconsin...